Mere om Dior
Dior's 'New Look' revolutionerede i efterkrigstiden og omdefinerede femininitet for en hel generation - et ry, som Dior fortsat har i dag. Uanset om det var Saint Laurents ungdommelige bramfrihed, Gallianos fantastiske finesse eller Grazia Chiuris inspirerede feminisme har Diors designere konsekvent vendt op og ned på modeverdenen med upåklagelig stil og skønhed i samtlige af deres kollektioner. Christian Diors originale maison de modes fokus var at klæde kvinder på fra top til tå, og huset har ikke afveget fra denne vision med speciale i tilbehør, smykker og parfume samt haute couture. Dem, der er på udkig efter en designer raritet til deres garderobe, som også skal passe til alle lejligheder, skal absolut gå efter Dior. Vælger man Dior, bliver man aldrig skuffet – Dior er trods alt synonym for klasse og kvalitet. Få huse kan prale med at have klædt så mange berømtheder på, som Dior har - eksempelvis Grace Kelly, Audrey Hepburn og for nylig Rihanna og Jennifer Lawrence. Gennem årene er Dior ikke kun kommet til at repræsentere smukt design og mesterligt håndværk, men fransk mode som helhed, hvilket markerer Dior som måske den mest indflydelsesrige i det 20. århundrede. Tager man Diors prestigefyldte omdømme i betragtning, vil de klart fortsætte som markedsleder mange år endnu.