Mere om Loewe
Da Jonathan Anderson blev udnævnt til kreativ direktør hos huset i 2013, tog LOEWE en ny drejning. Anderson ville forandre det traditionelle brand til at være mere moderne. Første punkt på hans dagsorden var derfor at gentænke brandets æstetik og skabe en ny, mere vovet, grafisk identitet. Den nye identitet er loyal mod modehusets lange arv, men den inkluderer også et ansigtsløft af anagrammet. Det anagram vi alle kender – og elsker – kan dateres tilbage til 1970. Det blev designet af Vicente Vela og havde originalt fire sammenflettede L’er, hvor det nye anagram består af fire separate L’er. Det nye anagram har en lethed over sig, som giver det en mere moderne følelse. Det er stemplet på alle LOEWEs lædervarer og har været det siden 1970, hvorfor anagrammet er blevet synonymt med håndværksmæssig fortræffelighed og kvalitet.
LOEWE har gjort det uforventelige til forventeligt, da de konsekvent eksperimenterer med geometri, materialer og farver. Anderson har tilføjet en dosis legesyge – gennem alt fra LOEWEs Disney Dumbo limited edition kollektion til et samarbejde med Paula’s Ibiza, en ikonisk 70’er butik – samtidig med, at han fastholder det spanske modehus store designmæssige arv.
LOEWE står for tidløs og ungdommelig følsomhed og har derfor en særlig plads i vores hjerter – ligesom de bør have i vores garderober.