Mere om Cartier
Cartier blev grundlagt af Louis-François Cartier i Paris i 1847, men det var faktisk hans tre børnebørn – Louis, Pierre og Jacques – der gjorde brandet til, hvad det er i dag.
Louis var leder for Paris-afdelingen, og han er manden bag ‘mystery’-urene, de farverige ‘Tutti Frutti’-design og mange andre velkendte Cartier items. Louis Cartier var nær ven med den brasilianske pilot Alberto Santos-Dumont og designede ham et armbåndsur, efter Santos-Dumont havde beklaget sig over, at det var svært at flyve med et lommeur. Santos-uret blev opkaldt efter den kendte pilot og var Cartiers første armbåndsur til mænd.
Cartier er kendt for at blive båret at både kendte og royale. Richard Burton og Elizabeth Taylor købte en diamant på 69.42 karat i 1969, som af gode grunde blev navngivet Burton-Taylor diamanten. Det luksuriøse brand er også leverandør for både konger og dronninger verden over – fra Storbritannien og Spanien til Belgien og Albanien.
Love-armbåndet har eksisteret siden 1969 og har været verdenskendt lige siden. I dag bæres variationer af armbåndet og ringen af kendte i alle aldre.
Shop vores store udvalg af secondhand Cartier smykker og accessories lige her.